Nyhedsbrev Julen 2023

Beboermødet 2024 vil blive afholdt mandag den 11. marts kl. 19.00 til 21.30 i lokalerne i biblioteket på Danasvej.

LLO i Hovedstaden har på vegne af beboerrepræsentationen gjort indsigelse mod budgettet for den omkostningsbestemte husleje for 2024. Udlejer har indbragt vores indsigelse for Huslejenævnet på Frederiksberg, som skal tage stilling til indsigelsen. Indsigelsen fokuserer på administrative udgifter til inspektørhonoraret og udgiften til ind- og udflytningssyn, som udlejer vil opkræver udover de normale udgifter til administration. Vi gør også indsigelse mod udgiften til rengøring af gårdtoiletterne. Der er mange punkter i budgettet, som virker urimelige, men LLOH har skønnet, at vi på baggrund af tidligere afgørelser får det bedste resultat ved at skære sagen til om de nævnte punkter.

Fibernettet er flere steder blevet installeret på en måde, som er mangelfuld og grim både på trapperne og i flere lejligheder. BR har kontaktet udlejer med billeder og en opfordring til at tage det op med GlobalConnect, så manglerne bliver rettet. Vi har også opfordret til at sikre, at det ikke er ejendommens vedligeholdelsesbudget, som skal betale for at rette manglerne.

Udlejer har fået nye kontaktpersoner:

Capital Investment: Maria Sparby, Asset Manager: msp@capitalinvestment.dk

Patrick Ingemann Drescher, Project Manager: pd@capitalinvestment.dk

DEAS: Mikkel Burmølle Holst: mbho@deas.dk

Viceværten er stadig Per Engholt: pe@friis-ren.dk

Beboerrepræsentationen består af:

Formand Birger Thamsen, Vodroffslund 3, 2.th.; bthamsen@gmail.com   Tlf.: 2663 6769

Kasserer Mia Jochumsen, Danas Plads 11, st.tv.; tbm186@gmail.com Tlf.: 2999 8286.

Lea Falch, Danas Plads 10, 5. th.; leafalch@gmail.com Tlf.: 2670 7860

Martin Amdi Pedersen, Vodroffslund 1, 5.tv.; mamdip@hotmail.com  Tlf.:26 80 47 15

Vores mailadresser er: bthamsen@gmail.com eller BR.Vodroff@gmail.com  

Hjemmeside: http://portentilfrederiksberg.dk Facebook: Portentilfrederiksberg

LLO i Hovedstaden: tlf. 3311 3075 e-mail: info@lloh.dk

Vores forening har medlemsnummer: 112210 hos LLO. Det oplyses, når man henvender sig.

Gas til grill: Hvis der mangler gas til grillene, skal man kontakte Mia.

Grønne poser: Hvis man mangler poser til madaffald kan de findes i cykelkældrene ved Danas Plads og ved Vodroffslund eller ved at henvende sig til Lea.

Vi ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår

                              

                                                      

Om Vandskader og udmeldelse af YouSee

Vandskader
Da der på det sidste har været flere vandskader i ejendommen, vil vi kort erindre om beboernes rettigheder.

Vores rådgiver i LLO Katrine Sparrewath har skrevet følgende til os i forbindelse med en vandskade i efteråret 2019 i Vodroffsvej nr. 41

En vandskade er en lejeretlig mangel, derfor kan lejer stille krav om et nedslag i lejen (kompensation), for den indskrænkning i brugsretten som lejer må tåle. Det nedslag skal beregnes fra skaden opstår og til udlejer igangsætter udbedring. Nedslaget opgøres som en forholdsmæssig andel af den samlede leje, fx 30% nedslag hvis 1 værelse ikke kan bruges. Hvis en udbedring trækker ud, så er man ikke automask berettiget til et nedslag i lejen for hele perioden. Hvis forsinkelsen har en god grund, fx svært at få leveret de rigtige materialer, er man ikke nødvendigvis berettiget til nedslag. I dette tilfælde vil jeg mene lejer skal stille krav om nedslag frem til arbejdet er færdigt. Lejer bør derfor allerede nu, skrive til udlejer at han fremsætter krav om XX % nedslag i lejen, fra skadens opståen og frem til udbedring er afsluttet. Hvis lejer ønsker en nærmere vurdering, så må han hellere selv kontakte mig, ift. at jeg kan gennemgå hans sag.

Venlig hilsen Katrine N. Sparrewath Medlemsrådgiver Cand.jur.

Hvis man får problemer med udlejer kan man få hjælp af LLO i Hovedstaden. Vores kontakt i LLO er juristen Katrine Sparrewath. Hun kan kontaktes på info@lloh.dk Man kan også ringe til 33 11 30 75.Man skal ved henvendelser oplyse vores medlemsnummer, som er 112210

Udmeldelse af YouSee
Det er muligt at melde sig ud af ejendommens kabelnetværk hos YouSee, hvis man f.eks. er utilfreds med udbuddet af kanaler.

Proceduren for at melde sig ud er som følger:

Skriv en mail til: admteam7@deas.dk

Skriv, hvem du er og hvor du bor, gerne med dit Deas kundenummer, herefter skriver du, at du ønsker at opsige dit YouSee TV-abonnement.

Deas opsiger herefter dit abonnement overfor YouSee og du burde herefter få en dato på nedtagning af dit abonnement. Det sker ved at en medarbejder fra YouSee plomberer kabeldåsen i lejligheden.

De beboere, som melder sig ud, opkræves ikke de ca. 600 kr., som YouSee opkræver for at plombere kabeldåsen. De dækkes af antennebudgettet, som alle beboere betaler til, altså også de som har afmeldt YouSee. Antenne­budgettet udgør p.t. 12,50 kr. pr. måned pr. lejlighed.

Med venlig hilsen
Beboerrepræsentationen

Lejer vinder sag om fraflytning

Lejer vinder sag om istandsættelse ved fraflytning
En lejer blev ved fraflytning mødt af et krav fra udlejer på 47.000 kr. for istandsættelse. Ved synet af lejligheden påstod udlejers repræsentant, at der var store mangler i lejligheden, som lejeren kun havde beboet i ca. 2 år. Vi var til stede fra beboerrepræsentationen og kunne konstatere, at selv små fejl i vægge eller gulve udløste krav fra udlejer, om at hele vægge eller gulve skulle istandsættes. Vi rådede lejeren til at protestere. Lejeren gik til huslejenævnet og fik nedsat udgiften til istandsættelse til 27.000 kr. Man skal som lejer i de nye istandsatte lejligheder være meget opmærksom på den stand lejligheden er i ved indflytning f.eks. gennem fotodokumentation, så man ikke kommer til at betale for mangler, som allerede var der ved indflytningen. I beboerrepræsentationen kan vi tilbyde, at være til stede ved syn af lejligheder.  

Nyhedsbrev – december 2017 om vedligeholdelse

Sag i Frederiksberg Huslejenævn
Vi har kørt en sag i huslejenævnet om manglende vedligeholdelse. Udlejer har benægtet vores påstande, men løbende under sagen udbedret mange af de mangler, som vi har klaget over. Der er således blevet ordnet manglende inddækning på tagene, rustne rør i kældre og på lofter er blevet fornyet, asbest på rør i kældre og på lofter er blevet forseglet, løse ledninger på bygningerne er blevet fastgjort. Udlejer har lovet at ordne en frost­skade ved taget i gården til nr. 37 og undersøge bundene i altanerne, som vi har mistanke om er rådne. Hvis I som beboere har observeret mangler i vedligeholdelsen af ejendommen, vil vi i BR meget gerne mod­tage oplysninger om det.

Tvist med udlejer om omkostningsbestemt husleje
I anledning af varslingen af en stigning i den omkostningsbestemte husleje pr. 1/1 2018 har vi stillet spørgsmål til DEAS om lønudgiften til vicevært og inspektør. Vi har imidlertid endnu ikke fået et svar. LLO har skrevet til DEAS og oplyst, at LLO vil klage til huslejenævnet, hvis de hæver huslejen fra 1/1 2018, nu de ikke har svaret beboerne.

Beboermødet vil blive afholdt tirsdag den 13. marts 2018 i mødelokalerne på biblioteket på Danasvej  

Sommerfesten planlægges til lørdag den 8. september 2018

Beboerrepræsentationen ønsker alle en god jul og et godt nytår